Højt at flyve, dybt at falde for Kvindesenior

Kategorier

Således kan kampen bedst beskives, da kvinderne skulle følge op på sidste weekends overbevisende sejr, i lørdagens kamp mod B93.
De over 300 tilskuere blev vidne til endnu en målrig affære med kvinderne, denne gang desværre bare med mål i den forkerte ende. Det var et FCN hold der vanen tro var meget på bolden, særligt i 1. halvleg hvor B93 primært lurede på kontraangreb. Det gjorde de godt, og allerede efter 10 min, kommer de foran på en fejl i FCN opbygningsspillet. Et langt målspark hvor FCN-holdet ikke var hurtige nok på 2. bolden, gav en dyb bold, og da B93’eren var hurtigere end end vores, stod det desværre 0-2 efter 16 minutter.
Det ændrede ikke kampbilledet sønderligt, som fra starten var FCN mest på bolden, men evnede aldrig rigtig at finde de frie områder mod et kompakt B93 forsvar der til tider lå 5 og 6 mand på linje.
Derfor skulle der sjovt nok også en omstilling til den anden vej før FCN fik bragt sig ind i kampen. Et B93 hjørnespark efter 37 min blev godt clearet og så kunne Natasha Shirazi sprinte over en halv bane mod mål før hun lagde den til siden til Büsra Barut der sikkert satte den ind bag keeperen.
I pausen blev der lavet 2 udskiftninger og formationsændring hos FCN. Natasha og Freja gik ud og blev erstattet af Camilla Kur og Simone Andersen.
Kampen fortsatte lidt i samme stil og ændringerne gjorde aldrig for alvor nogen forskel. To B93 scoringer efter hhv. 60 og 65 minutter punkterede kampen, særligt det sidste mål, hvor dommeren, til stor undren, så bolden krydse stregen efter den reflekterede fra overliggeren. Desværre for pigerne, viser billeder tydeligt, at bolden hoppede ud på den rigtige side af stregen.
Der blev kæmpet videre, men på de få chancer der opstod, var holdet ikke kyniske nok til at udnytte.
Tusind tak for opbakningen til de mange fremmødte, vi håber at se jer igen d.12/5 kl.13.00, når vi møder Odense Q. Næste opgave er søndag d.5/5 ude mod Næsby.