Andreas Skov mangler at score mod Esbjerg

Kategorier

Andreas Skov Olsen kan spille sin kamp nr. 50 for FCN mod OB søndag kl. 12.00.

Boesenfoto.dk

Andreas Skov Olsen har scoret mod næsten samtlige hold i Superligaen, og på søndag kan Esbjerg også komme på den liste.

Med 20 mål i sin første hele sæson som Superligaspiller er Andreas Skov Olsen braget igennem lydmuren på en måde, så alle har spærret ører og øjne vidt op for at følge dette teenagetalent.

Kun 19 år gammel og i færd med at sætte nogle vilde rekorder. Han har allerede slået Peter Møllers rekord på 18 mål som Superligaens mest scorende teenager. Og hvad kan det ikke nå at blive til, for FCN-topscoreren er teenager næsten helt frem til nytår.

Selv om favoritbenet er det venstre, har Andreas Skov Olsen vist, at han også sparker godt med højre. Han har også scoret på hovedstød og han kan lave mål fra alle vinkler og positioner. Så selv om langskuddet med venstrepoten er signatursparket, har han også scoret flere gange tæt inde foran mål, hvor han også søger mulighederne.

Han formår at score, uanset hvem modstanderne er, både i Superligaen og i international sammenhæng. I Superligaen scorede han i grundspillet mod 11 af FC Nordsjællands 13 modstandere, men netop dagens gæster fra Esbjerg, fik Andreas Skov Olsen ikke scoret imod, så det kan han passende rette op på søndag kl. 14, når Esbjerg gæster Right to Dream Park. Ellers er det kun AaB, der ikke har set Andreas Skov juble over en scoring.

Køb billet til søndagens meget vigtige kamp mod Esbjerg HER

Han stormer også frem på FC Nordsjællands topscorerliste. 26 mål er det blevet til i alt i alle turneringer, og med 4 mål mere vil Andreas Skov Olsen rykke helt op i Top 4 på den liste i sin første sæson i Superligaen.

Facts om Andreas Skov Olsen:

Fulde navn: Andreas Skov Olsen
Født: 29. december 1999

Klubber i karrieren:
Alsønderup IF: Indtil 2012
Farum BK/FC Nordsjælland: 2012-2019

Fast i Superligatruppen siden 1. juli 2018
33 kampe og 20 mål for FCN i Superligaen
4 kampe og 2 mål for FCN i DBU Pokalen
6 kampe og 4 mål for FCN i Europa League

Sæson for sæson i Superligaen:
2017/18: 5 kampe 0 mål
2018/19: 28 kampe 20 mål
2 gule kort og 0 røde kort i Superligaen

Debut for FCN:
23.07.2017 FCN-Brøndby 3-2 i Superligaen.

Første mål for FCN:
27.09.2017 Vejgaard-FCN i DBU Pokalen til 1-0 i 9. minut. FCN vandt 4-0.

Første mål i Superligaen for FCN:
22.07.2018 AGF-FCN til 0-1 i 4. minut. Kampen endte 1-1.

Flest mål scoret mod:
3 mål mod Randers og Vejle
2 mål mod FCK, Brøndby, FCM, Vendsyssel og SønderjyskE
1 mål mod AGF, OB, Horsens, Hobro
Esbjerg og AaB er de eneste klubber, Andreas Skov Olsen endnu ikke har scoret mod.

U-landskampe for Danmark
U/21: 7 kampe 2 mål
U/19: 10 kampe 4 mål
U/18: 1 kampe 0 mål
I alt: 18 U-landskampe 6 mål

Priser og rekorder
Andreas Skov Olsen blev kåret som månedens Superligaspiller i februar.
Med sit 19. sæsonmål i Superligaen til den vigtige 1-0 sejr i Vendsyssel satte Andreas Skov Olsen ny rekord som den mest scorende teenager i Superligaens historie. Den tidligere rekord havde Peter Møller med 18 træffere.