Wild Tigers gør sig igen klar til ulvetider

Kategorier

FCN-spillerne har brug for opbakning i Herning.

Boesenfoto.dk

Der er arrangeret fantur til Herning til første kamp i Medaljespillet, hvor FCN spiller mod de midtjyske ulve lørdag 30. marts kl. 16.00

Alle de, der tog med til Vendsyssel og støttede holdet i den svære kamp i søndags, fik også en fantastisk oplevelse trods de vilde vejrforhold. Billetten til Medaljespillet blev sikret på yderste mandat, og nu sætter tigrene jagten ind på noget større.

Wild Tigers gør sig klar til ulvetider mod de forsvarende danske mestre med en bustur til den spændende kamp lørdag 30. marts kl. 16.00. Der er afgang fra Right to Dream Park kl. 11.45, og der er forventet hjemkomst 21.45 forhåbentlig med tre point i bagagen.

Det var tæt på, da FCN sidst gæstede Midtjylland og førte 3-1, inden FCM fik udlignet til slutfacit 3-3. Prisen for turen er 250 inklusive indgangsbillet for medlemmer af Wild Tigers, mens andre kan komme med for 350 kr.

Læs mere om fanturen HER