Nicolai Larsen: Vi skal hive alle de point vi kan

Kategorier

Nicolai Larsen vil holde fokus på én kamp af gangen.

Boesenfoto.dk

– Jeg tror på, at chancerne er fifty fifty mod FCK, og det er kun den kamp, vi koncentrerer os om lige nu, siger FCN-keeperen.

Selv om det er meget tæt på regnskabets time, når FCN i næstsidste runde af grundspillet på søndag kl. 16 møder FCK på hjemmebane, vil FCN-målmand Nicolai Larsen ikke spekulere så meget på tabellen men kun holde fokus på søndagens kamp:

– Jeg synes, vi har leveret en god start på foråret, og kampen betyder meget for både os og FCK. Jeg tror på, at chancerne er fifty fifty, men presset er mest på FCK.

– Lige nu ser vi ikke længere frem, men koncentrerer os om den kamp. Så må vi kigge på Vendsyssel bagefter. Vi skal bare gøre vores bedste i hver eneste kamp, og viser det sig, at det ikke er nok til Medaljespillet, er det alligevel vigtigt, at vi hiver alle de point, vi kan til slutspillet, siger Nicolai Larsen.

I mandags mod FC Midtjylland var FCN på vej mod en meget vigtig sejr, men FCM fik udlignet til 3-3, da Nicolai Larsen blev skubbet væk i forsøget på at nå ud til en høj bold efter et langt indkast. Erik Sveatchenko fik ustraffet lov at springe ind i ryggen på FCN-keeperen, og Nicolai Larsens appeller for frispark hjalp intet:

– Sådan er det. Nogle gange dømmes der og andre gange ikke, men man håber da altid, at det bliver dømt, hvis der sker noget ulovligt.

– Det er ikke noget, man som målmand kan spekulere på. Det ændrer ikke på mine beslutninger om at gå ud og gribe ind i feltet. Fodbold afgøres i brøkdele af sekunder og korte sekvenser, så man må bare gøre det, man lige føler for i situationen, siger Nicolai Larsen, der sikkert kan forvente pres i feltet igen mod FCK på søndag.

Har du endnu ikke købt billet til kampen, kan du gøre det HER