Nelsson før BIF: Kribler i kroppen

Kategorier

Victor Nelsson headede bolden væk mange gange, men den kom ofte hurtigt retur ind i feltet.

Foto: Getty Images

På søndag bliver der endelig sparket gang i Superligaen når Brøndby IF kommer på besøg til kickoff kl.16.00. Anfører Victor Nelsson ser frem mod kampen.

‘Vi glæder os til kampen, det bliver super fedt at komme igang med Superligaen igen og så med en fed kamp mod Brøndby med mange tilskuere på tribunen. Det har været en lang pause nu, og man når et punkt hvor man bare gerne vil igang med at spille nogle kampe med point på spil. Det kribler i kroppen for at komme ud og sparke til den,’ siger anføreren.

20-årige Nelsson går ind til sin kamp nummer 86 for tigerne, og han forventer bestemt at det bliver en kamp med fyrværkeri.

‘Det bliver en svær kamp, for vi skal op mod et dygtigt hold, men vi ved også hvad de kan. Der bliver knald på og vi skal sørge for at matche det tempo med nogle hurtige pasninger, så vi rigtig får dem ud og løbe forgæves. Rammer vi vores niveau og vores spil bliver det en rigtig sjov kamp, og vi tror på at vi kan få det til at ringe,’ fortæller Victor Nelsson.

Billet til søndagens kamp kan købes HER.