Kudus, Sadiq og Gidion er snart tilbage

Kategorier

Mohammed Kudus kommer i denne uge retur til FCN.

Boesenfoto.dk

Det lykkedes ikke Ghanas U/20 landshold at slippe videre fra gruppespillet ved Africa Cup of Nations.

Her i den seneste optaktsfase til forårssæsonen og i den første kamp i Superligaen har FCN måttet undvære Mohammed Kudus og Ibrahim Sadiq, der sammen med Gidion Mensah fra U/19 truppen har været i Niger med Ghanas U/20 landshold.

Selv om Ghana vandt den første kamp over Burkino Faso endte det med et tidligt exit fra Africa Cup of Nations, for siden fulgte et nederlag til Senegal, og i lørdags tabte Ghana så den afgørende kamp med 0-1 til Mali, selv om Mohammed Kudus var kampens mest iøjnefaldende spiller.

Dermed måtte Ghana nøjes med tredjepladsen, mens Senegal og Mali tog pladserne i semifinalerne. Derfor kan både Mohammed Kudus og Ibrahim Sadiq være tilbage til træningen med Superliga-holdet senere på ugen, mens Gideon Mensah, som udgangspunkt skal indgå i U/19-truppen.