Ny assistenttræner til kvindeholdet

Categories

Oprykningsfesten er slut og nu jagter kvinderne nye mål med forstærket hold både på og udenfor banen.

Henriette Dahl kommer til Farum BK/FCN fra et job som cheftræner for 2. holdet i BSF.

Alting omkring kvindeholdet i Farum BK/FCN bliver optimeret til forårets spændende oprykningskampe i Kvalifikationsligaen i forsøget på at sikre billet til 3F Ligaen til sommer.

Cheftræner Kasper Klarskov Nielsen får således nu også en erfaren assistenttræner, idet Henriette Dahl står klar i det nye job ved træningsstarten mandag aften.

Henriette Dahl kommer fra et job som cheftræner for 2. holdet i BSF, hvor hun også sluttede sin egen karriere som aktiv 3F Ligaspiller, inden hun kastede sig over træneruddannelsen. Hun har mange års erfaring fra toppen af dansk kvindefodbold, idet hun før BSF-tiden også var i Brøndby IF og spillede mange førsteholdskampe.

Med ansættelsen af Henriette Dahl ser staben omkring kvindeholdet i Farum BK/FCN nu således ud:

Cheftræner: Kasper Klarskov Nielsen

Ass. træner: Henriette Dahl

Målmandstræner: Dan Lindqvist

Fysisk træner: Eli Nolsøe

Holdleder: Jens Langkilde