Hjulmand efter CSKA: Super god testkamp

Kategorier

FC Nordsjælland mødte et stærkt CSKA Moskva hold, som stillede med hele ni gengangere fra det hold som tilbage i december slog Real Madrid på Santiago Bernabeu. 

Netop den matchning skabte glæde i trænerteamet, som kunne se FCN-spillerne komme op i tempo efter mødet med en god modstander.

‘Super god testkamp mod et kvalitets hold. Ét Champions League-hold, og de gav os virkelig noget at tænke over og bragte os op i tempo. Vi fik testet mange gode ting, og hvis vi lige tæller chancer og muligheder, så står vi med flere end dem. Det er selvfølgelig tydeligt at se, at de nok har mere at give af og nogle spillere med fantastiske individuelle egenskaber, men det gjorde kun at vi skulle op på tæerne.’

‘Jeg synes, at vi alt i alt fik løftet niveauet fra vores tidligere kampe. Det er selvfølgelig derfor man spiller den slags kampe, men det var godt at se at vi kunne løfte os markant og en god sidste kamp på en udbytterig træningslejr. Det her tempo skal vi tage med videre, og så skal vi arbejde en lille smule mere med kvaliteten, og sikre en bedre balance, så vi arbejder længere tid på bolden. Meget positiv følelse, selvom resultatet selvfølgelig er ærgerligt,’ fortæller cheftræneren inden turen går tilbage mod Danmark.

Søndag spilles sidste træningskamp kl.14.00 hjemme i Right to Dream Park mod norske Molde.