Netværks-auktion gav over 50.000 kr. til kvinderne

Kategorier

Flemming Blenstrup sikrede sig én af Bajram Fetais spilletrøjer fra Glasgow Rangers.

FC Nordsjællands mange partnere har haft årets sidste af i alt 19 netværksmøder med en super stemning og en auktion til fordel for klubbens nystartede kvindeafdeling.

Godt 60 partnere var med i årets sidste netværksmøde, der traditionen tro bød på julefrokost, hygge med en FCN-quiz og denne gang også en juleauktion over en hel række FCN-relaterede ting, hvor alle pengene gik ubeskåret til støtte for klubbens kvindeafdeling.

Bajram Fetai var en veloplagt auktionarius for alle de FCN-relaterede produkter, der var under hammeren:  Sky-box, Bajram Fetais unikke Rangers trøjer, busafhentning før en hjemmekamp, Sportstasker til U/16 pigerne, LED bander til kvindernes kval. kampe, tur til Ghana m.m.

Buddene faldt frisk, og det gav samlet hele 50.300 kr. i kassen til arbejdet med pige- og kvindefodbolden i FCN. Og hele netværket kan nu se frem mod 2019, hvor der igen vil være netværksmøder ca. hver 14. dag med spændende emner og foredragsholdere, samt vigtigst af alt mulighed for en masse business to business kontakter.