Volvo ny partner i FC Nordsjælland

Kategorier

FC Nordsjællands direktør Søren Kristensen klar til en tur i denne Volvo med Mads Hjarbæk Nielsen fra Volvo Danmark som chauffør.

Tigrene kan snart byde Skandinaviens førende bilproducent velkommen i Right to Dream Park

Fra næste år vil den svenske bilgigant Volvo og Autohuset Vestergaard være en del af FC Nordsjælland, når de træder ind i klubbens partnernetværk som Super Partner og blandt andet kommer til at levere biler til klubbens repræsentanter i Right to Dream Park.

– For os repræsenterer Volvo kvalitet, pålidelighed, stil og solidt håndværk. Og vi synes derfor, Volvo passer rigtig godt ind i FC Nordsjælland. Det er en lang og god dialog der nu har ført til en aftale, som vi både er meget glade for og stolte over, siger FC Nordsjællands administrerende direktør Søren Kristensen.

Også hos Volvo Danmark, og Autohuset Vestergaard, ser man frem til samarbejdet, der skydes i gang efter nytår.

– Vi har gennem længere tid fulgt det arbejde, som FC Nordsjælland dedikerer sig til. De har, ligesom os, et globalt perspektiv i det, de foretager sig, og vi vil meget gerne involvere os i et projekt, som er med til at give muligheder, uddannelse og dannelse til morgendagens ledere, siger Magnus Boman, siger administrerende direktør hos Volvo Car Danmark A/S.

De første 20 nye Volvo-biler leveres af Autohuset Vestergaard, hvor administrerende direktør, Jesper Wang, også glæder sig

– FC Nordsjælland har, ligesom os, et ønske om at fastholde og udvide deres netværk og synlighed i Nordsjælland og København, og det projekt vil vi meget gerne involvere os i, da vi ser det som en oplagt mulighed for, igennem sporten, at styrke kendskabet til Autohuset Vestergaard og Volvos brand.