Magnus Kofod fik debut på U/21 landsholdet

Kategorier

Magnus Kofod Andersen fik sin debut som U/21 landsholdsspiller i november og kan nu se frem til træningstur til Mexico i januar.

Boesenfoto.dk

Både Victor Nelsson, Andreas Olsen og Magnus Kofod Andersen var på banen, da det danske U/21 landshold blev topmatchet ude mod Spanien og tabte 1-4.

Det danske U/21 landshold skal til sommer spille EM-slutrunde i Italien, og som forberedelse til den svære opgave, har landstræner Niels Frederiksen sikret to kampe med matchning fra absolut topniveau til holdet i denne uge. Den første var i aftes i Logrono i Spanien, hvor Danmark trods en hurtig føring måtte se sig slået med 4-1.

Spaniens stærke mandskab består af en række spillere, der tidligere har været europamestre for U/19, og spanierne var meget dominerende i 1. halvleg, mens det blev mere lige efter at begge hold startede en stribe udskiftninger.

FCN har tre spillere i Danmarks U/21 trup, og de kom alle i kamp. Victor Nelsson var med i den første time af kampen, hvorefter han i den sidste halve time blev afløst af Magnus Kofod Andersen, der dermed fik debut. Andreas Skov Olsen kom på banen i det sidste kvarter af kampen og havde et enkelt skudforsøg. Næste kamp for Danmarks U/21 er i Esbjerg mod England på tirsdag.

FCN har også i den kommende tid tre spillere i aktion på U/19 landsholdet. Det er Mikkel Damsgaard, Jacob Steen Christensen og Magnus Gudmann, samt tre spillere på U/18: Oliver Villadsen, Oliver Tølbøll Rimmen og Lucas Bøje-Larsen.

Desuden kan seks FCN-spillere se frem til U/16 landskampe sidst på måneden. Danmarks U/16 spiller i Belgien mod Portugal og Belgien henholdsvis 29. november og 1. december, og her er Andreas Gülstorff Pedersen, Andreas Garly Andersen, Tochi Chukwuani, Andreas Bredahl og Christian Kjelder Rasmussen alle med. Samuel Andersen skal samtidigt afsted med Sveriges U/16 landshold.