Værd at vide før dagens kamp

Kategorier

Godsway Donyoh har været skarp foran målet på træningslejren. I morgen går det løs for alvor, når FC Nordsjælland i 3F Superligaens sæsonpremiere skal til AC Horsens.

foto: boesenfoto.dk

FCN tager i dag kl. 16 imod de danske mestre fra FC Midtjylland i Right to Dream Park, og her er lidt statistiske vinkler på den spændende Superligakamp.

Vidste du at…

…FCN og FC Midtjylland har mødt hinanden 50 gange i Superligaen, og samlet set er midtjyderne bedst med 24 sejre, mens FC Nordsjælland har vundet 13 gange, og 13 kampe er endt uafgjort. 21 af kampene er spillet i Right to Dream Park, og her har FCN vundet de 9, mens 5 er endt uafgjort og kun 7 med sejr til midtjyderne.

…efter denne runde er man præcis midtvejs i Superligaens grundspil, og første tredjedel af TV-pengene afregnes her efter 13 runder, hvor alle har mødt hinanden én gang.

…både FCN og FCM har været med i slutspillet for Top 6 i de to sæsoner med den nye struktur i Superligaen, og i sidste sæson blev det til guld for FCM og bronze for FCN. Kun to andre klubber, FCK og Brøndby, har præsteret at være i Top 6 i begge sæsoner.

…FCM har netop sagt farvel til cheftræner Jess Thorup, der fortsætter karrieren hos Gent i Belgien, og klubben har forfremmet U/19 træner Kenneth Andersen til chef for Superligaholdet. Kenneth Andersen får således sin debut som cheftræner for FCM i dag.

…midtjyderne i Paul Onuachu har en angriber, der næsten altid gør ondt på FCN. Han er blevet tigrenes ”onde ånd” med hele ni scoringer i de seneste ti kampe mod FCN.

…Right to Dream Park igen er ved at blive en ren fæstning for tigrene, der har vundet de seneste to hjemmekampe med 4-1 og kun tabt én hjemmekamp i denne sæson. I den seneste mod SønderjyskE scorede Godsway Donyoh hattrick.

…dagens dommer, 30-årige Morten Krogh, er i gang med sin kun 3. sæson som Superliga dommer. Det er første gang, han dømmer en kamp med FCN i denne sæson.

…Karlo Bartolec, nybagt A-landsholdspiller for Kroatien, desværre ikke kan være med mod FCM, da han skal afsone en spilledags karantæne. Også Jonathan Amon kunne fejre A-landsholdsdebut i denne uge, da han var med for USA mod Peru, og Jonathan kan heldigvis være med mod FCM.