Tre mål af Noah Crone for U/17 landsholdet

Kategorier

FC Nordsjællands Noah Crone scorede tre mål for Danmarks U/17 landshold i 5-2 sejren over Estland.

Med en sejr på 5-2 over Estland sikrede Danmarks U/17 landshold billet til Eliteround uanset resultatet af den sidste kamp mod Rusland i morgen.

FC Nordsjællands Noah Crone var virkelig i målhumør, da det danske U/17 landshold lørdag også vandt sin anden kamp i den EM-kvalifikationsgruppe, som Danmark er vært for. Efter 3-1 over Georgien i den første kamp fulgte de danske drenge op med en endnu flottere 5-2 sejr over Estland, og her scorede Noah Crone tre af de danske mål.

Med sejren er Danmark allerede sikret billet til næste step i EM-kvalifikationen, Eliteround, for de to bedste fra hver gruppe, men den sidste kamp i morgen tirsdag mod Rusland afgør førstepladsen i gruppen, som giver en bedre seedning ved lodtrækningen til Eliteround, så det gælder fortsat om at vinde for at bedre chancerne.

Noah Crone bragte Danmark i front med 1-0 efter 11 minutters spil af kampen i Viborg mod Estland. Lidt efter kom Danmark på 2-0, og Noah gjorde det så til 3-0 kort før pausen. Fem minutter før tid scorede FCN-angriberen sit tredje mål til 5-1, inden Estland fik et mål at trøste sig med til allersidst.

I det hele taget har FCN vist vejen som målscorer for U/17 landsholdet, idet Hektor Højbjerre-Thomsen scorede to af målene i 3-1 sejren over Georgien, men han blev sparet mod Estland på grund af en mindre skade. Altså er fem af de syv danske mål scoret af de to FCN-spillere i truppen.