Stor sejr til U/17-piger i de to første EM-kvalifikationskampe

Kategorier

U/17-pigerne efter den store sejr over Færøerne i går.

Foto: DBU

Indtil videre har Sofie Tranholm fra U/17-landsholdet fået sine forventninger indfriet til ugens EM-kvalifikationskampe i Jylland. De danske piger har nemlig klaret deres to første kvalifikationskampe rigtig godt.

De lagde ud med at slå Ukraine 4-0 i mandags, og i går mod Færøerne fik de hele 7 mål ind, med 5 forskellige målscorere og et selvmål fra Færøernes side, så kampen endte 7-1.

Med de to sejre er pigerne så godt som sikre på at gå videre til næste runde.

Kampen mod Færøerne i går, hvor Sofie Tranholm var på banen fra start, var hendes 2. landskamp på U/17-landsholdet. Hun har tidligere spillet 9 kampe på U/16-landsholdet.

Den sidste kvalifikationskamp skal U/17-pigerne spille mod Tjekkiet på søndag d. 21. kl. 14.00 i Ringkøbing.