14 FCN-spillere i landsholdstjeneste

Kategorier

Jonathan Amon er tilbage i truppen efter en skadespause.

Boesenfoto.dk

Jonathan Amon kan få debut på A-landsholdet i USA, og Karlo Bartolec på Kroatiens A-landshold. Hele ni spillere fra Superligatruppen skal afsted med forskellige landshold i næste uge.

Så snart der søndag aften fløjtes af for 12. runde i Superligaen, sætter en hel stribe spillere kurs mod forskellige destinationer for at spille landskampe. Ni spillere fra FC Nordsjællands Superligatrup skal afsted samt to spillere fra U/17 truppen. Desuden er også tre spillere fra FC Nordsjællands kvindeafdeling på de danske U/landshold.

19-årige Jonathan Amon kan få A-landsholdsdebut for USA, hvis han kommer på banen i én af de to venskabskampe, USA spiller. Hidtil har Jonathan Amon kun spillet på U/20 landsholdet i USA.

Og også for Karlo Bartolec kan det blive A-landsholdsdebut for Kroatien. Karlo Bartolec har tidligere spillet på U/21 landsholdet i Kroatien.

Ulrik Yttergård Jenssen skal spille vigtige EM-kvalifikationskampe for Norges U/21 landshold, og det samme skal Victor Nelsson, Andreas Skov Olsen og Magnus Kofod Andersen for Danmarks U/21 landshold.

Målmand Peter Vindahl Jensen og Nicklas Strunck er med på U/20 landsholdet, mens kun 17-årige Jacob Steen Christensen har fået valg til U/19 landsholdet. Hektor Højbjerre-Thomsen og Noah Crone Back skal med U/17 landsholdet.

Fra kvindeafdelingen er Laura Juul allerede taget afsted til Skotland med Danmark U/19 landshold, mens Sofie Tranholm er på U/17 landsholdet og Katrine Møller på U/16 landsholdet.

Oversigten over de internationale opgaver for FC Nordsjællands spillere ser således ud:

A-landsholdet i Kroatien:
Karlo Bartolec
Fredag 12. okt. Kroatien-England, Nations League i Rijeka, Kroatien.
Mandag 15. okt. Kroatien-Jordan, venskabskamp i Rijeka, Kroatien.

A-landsholdet i USA:
Jonathan Amon
Torsdag 11. okt. USA-Colombia, venskabskamp i Tampa USA
Tirsdag 16. okt. USA-Peru, venskabskamp i Hartford USA

Norges U/21 landshold:
Ulrik Yttergård Jenssen
Fredag 12. okt. Tyskland-Norge, EM-kval.
Tirsdag 16. okt. Norge-Azerbaijan, EM-kval.

Danmarks U/21 landshold:
Victor Nelsson
Andreas Skov Olsen
Magnus Kofod Andersen
Fredag 12. okt. Danmark-Polen, EM-kval. i Aalborg
Tirsdag 16. okt. Danmark-Færøerne, EM-kval. i Aalborg

Danmarks U/20 landshold:
Peter Vindahl Jensen
Nicklas Strunck Jakobsen
Onsdag 10. okt Danmark-Rusland, venskabskamp i Marbella i Spanien.
Lørdag 13. okt Danmark-Sverige, venskabskamp i Marbella i Spanien.

Danmarks U/19 landshold:
Jacob Steen Christensen
Onsdag 10. okt. Finland-Danmark, EM-kval. i Estland.
Lørdag 13. okt. Estland-Danmark, EM-kval. i Estland.
Tirsdag 16. okt. Italien-Danmark, EM-kval. i Estland.

Danmarks U/19 kvindelandshold:
Laura Juul
Onsdag 3. okt. Frankrig-Danmark, venskabskamp i Skotland
Lørdag 6. okt. Spanien-Danmark, venskabskamp i Skotland
Tirsdag 9. okt. Skotland-Danmark, venskabskamp i Skotland

Danmarks U/17 landshold:
Hektor Højbjerre-Thomsen
Noah Crone Back
Lørdag 13. okt. Tyskland-Danmark, venskabskamp i Tyskland.
Mandag 15. okt. Tyskland-Danmark, venskabskamp i Tyskland.
Onsdag 24. okt. Danmark-Georgien, EM-kval. i Hobro.
Lørdag 27. okt. Danmark-Estland, EM-kval. i Viborg.
Tirsdag 30. okt. Danmark-Rusland, EM-kval. Skive.

Danmarks U/17 kvindelandshold:
Sofie Tranholm
Mandag 15. okt. Danmark-Ukraine, EM-kval. i Skjern.
Torsdag 18. okt. Danmark-Færøerne, EM-kval. i Ringkøbing.

Danmarks U/16 kvindelandshold:
Katrine Møller
Tirsdag 30. okt. Tyskland-Danmark, venskabskamp i Berlin.