Kvinderne fra 1. division spiller pokalkamp i aften

Kategorier

I den seneste kamp vandt kvinderne fra Farum BK/FCN 6-3 over FC Damsø.

I aften kl. 19.30 møder kvinderne fra Farum BK/FCN 3-F holdet Odense Q i Right to Dream Park i Sydbank Kvindepokalen.

”Det bliver en interessant kamp, hvor vi for første gang kan få fornemmelsen for tempoet i 3-F ligaen,” siger cheftræner Morten Thøger og fortsætter:

”Vi er bestemt underdogs, når vi møder Odense Q, der jo ligger to rækker over os, som det er lige nu. Men vi håber på at kunne overraske i den spændende pokaldyst. Til kampen må vi desværre undvære vores topscorer Nicole Robertson, som for tiden er skadet. Julie Nowak bliver sandsynligvis også holdt ude af aftenens kamp grundet småskader. Vi tager derfor som udgangspunkt en lidt defensiv tilgang til kampen, hvor vi håber at kunne bruge vores fart i omstillingerne.”

Allerede på lørdag d. 27. oktober, spiller kvinderne fra Farum BK/FCN endnu en kamp. Denne gang møder de BSF i Ballerup Idrætspark kl. 12.00.