CV: Mere for Godsway at gøre i FCN

Kategorier

Sportschef Carsten V. Jensen er glad for, at Godsway Donyoh er klar til at fortsætte det hårde arbejde i FC Nordsjælland.

’Godsway har etableret sig som en profil for os i FCN og i Superligaen. Det har han gjort via sit gode scoringssnit og sit dedikerede arbejde på træningsbanen. Det er selvfølgelig positivt, at vi kan forlænge med en spiller, som er eftertragtet, og som samtidig er klar til at hjælpe den næste gruppe af talentfulde spillere ind i Superligaen.’

’Vi har set Godsway håndtere modgang det første halve år i sin tid i klubben ved ikke at spille ret meget, og vi har set ham arbejde stenhårdt for at komme over sin skade igennem 9 måneder. Begge perioder, hvor han er kommet stærkere ud på den anden side, og det viser en stærk mentalitet, at man ikke bliver knækket af den slags.’

’Næste skridt for Godsway er, udover at blive en dygtigere spiller, at han også bliver en spiller som de andre i truppen kan læne sig op ad i både gode og dårlige tider. Han skal være klar til at tage ansvar for gruppen og ikke kun sig selv, og det er heldigvis en læring, som han allerede er startet på. Godsway har udtrykt et ønske om at der er mere for ham at lære og gøre i FCN, og det er noget, vi sætter stor pris på i klubben,’ fortæller Carsten V. Jensen.