Reaktioner fra kampen mod OB

Kategorier

Boesenfoto.dk

Kasper Hjulmand stod med en ambivalent følelse efter opgøret i Odense:

‘Jeg har det svært med de her uafgjorte kampe, som desværre ikke rykker ved så meget. Men vi må også erkende at som kampen skred frem var det meget godt med 1 point. De sidste 10 minutter blev vi nødt til være lidt mere kompakte, og på den måde skal vi være tilfredse.’

‘Landskampspausen kommer til at være god for os. Vi skal hjem og træne på relationerne i spillet, så vi får mere flow i vores spil. Vi skal nok blive bedre som sæsonen skrider frem og så kan vi igen angribe ligaen på vores egen måde,’ sagde Hjulmand efter kampen.

Godsway Donyoh fik comeback efter at han har siddet ude i de seneste par kampe:

‘Det var en forbedring i forhold til sidste uges kamp mod Horsens, men vi mangler stadig at tage teten noget mere i kampene. Vi har brug for at vi alle tage et skridt op og udfylder de roller, som er på holdet, så er jeg sikker på at vi nok skal komme buldrende i løbet af sæsonen.’

‘For mig var det dejligt at komme tilbage og ind på holdet og spille igen. Det er en fornøjelse at kunne hjælpe inde på banen, og jeg ser frem til at bruge to uger på at komme helt op i topform igen,’ sagde Godsway Donyoh efter kampen.