Værd at vide før kampen mod AIK

Kategorier

Magnus Kofod Andersen har her nettet til 1-0, som også blev resultatet af den første kamp mod AIK.

Lidt statistiske vinkler på AIK-FCN i Europa League i Tele2 Arena i Stockholm:

Vidste du at…

…det er FC Nordsjællands kamp nr. 28 i de europæiske klubturneringer siden den internationale debut mod FC Shirak i august 2003. FCN spillede fire kampe i 2003, hvorefter der gik fem år, inden FCN igen kvalificerede sig til international fodbold, og det er første gang siden 2013, at FCN er med igen.

…det er fjerde kamp i dette års Europa League kvalifikation for FC Nordsjælland, og de første tre har FCN alle vundet og dermed bidraget med maksimumpoint til Danmarks landekvote indtil videre. I 1. runde vandt FCN 1-0 ude og 2-1 hjemme over Cliftonville fra Belfast. 3. kamp var i torsdags hjemme mod AIK, hvor FCN vandt 1-0 over det svenske tophold.

…det er 2. runde i Europa League kvalifikationen og returkamp efter 1-0 til FCN i det første møde i Right to Dream Park. Da svenskerne ikke fik scoret i den kamp, vil  FCN med bare et enkelt udebanemål i Stockholm gå videre, hvis den samlede stilling efter de to kampe er uafgjort. FCN kan altså med en scoring tvinge AIK i storoffensiv for at vinde med to mål.

…Kampen vises ligesom det første opgør mellem de to klubber af TV3 sport, og der er kick off kl. 19.00. Mange FCN-fans samles i FCN Fanbar i Right to Dream Park for at følge den på TV.

…AIK Fotboll er fortsat ubesejret tophold i Allsvenskan, da AIK i søndags vandt 1-0 hjemme over Kalmar på et straffespark. Dermed fører AIK Allsvenskan med 36 point for 16 kampe, 10 sejre og 6 uafgjorte kampe.

…den første kamp blev afgjort af en flot træffer sat ind af den kun 19-årige Magnus Kofod Andersen, der dermed scorede sit første mål for FCN. I søndags prøvede Magnus Kofod Andersen også rollen som anfører for FCN, da tigrene vandt 3-0 hjemme over Vendsyssel i Superligaen.

… returkampen mod AIK spilles ikke på klubbens normale hjemmebane, der er det svenske nationalstadion Friends Arena. AIK har måttet flytte kampen til det næsten lige så imponerende Tele2 Arena i Stockholm, hvor Djurgården og Hammerby normalt har hjemmebane. Det skyldes en koncert med Justin Timberly i Friands Arena.