Sofie Tranholm udtaget til U17-landsholdet

Kategorier

Sofie Tranholm er udtaget til U/17-landsholdet.

Foto: DBU.dk

Sofie Di Tranholm Nielsen skal repræsentere FC Nordsjælland i den U-17 landsholdsholdstrup, der netop er udtaget til træningsturen til Finland i september.

Sofie er rykket op fra U16-landsholdet, som anfører og skal nu bære de rød-hvide farver på det danske U17-landshold. Truppen rejser på træningstur til Finland 10.-14. september, hvor de skal spille to træningskampe mod Finland.

– Jeg glæder mig ekstremt meget til at få endnu en oplevelse med landsholdstruppen og alt hvad det indebærer. Og det, at det er udenlands, gør det bare endnu federe. Det er altid spændende at rejse, især til lande man aldrig før har besøgt.

– Jeg er selvfølgelig også stolt, det at stå i den røde- hvide trøje og repræsentere Danmark, er en kæmpe ære.

– Vi knokler så hårdt og bruger så meget tid på at spille fodbold, og for mig er landsholdet det største, så det er en helt unik følelse at være en del af.

– At være med landsholdet, er én af de største oplevelse jeg har haft i mit liv. Det, at skulle stå og synge nationalsang, skulder mod skulder, foran en masse mennesker, er en kæmpe oplevelse i sig selv. På samme måde er stemningen i omklædningen så intens og speciel, det er noget af det jeg synes er fedest. Det er en helt unik ting at være på landsholdet. Man får så mange gode oplevelser og venskaber på kryds og tværs i landet.

– Jeg er super stolt og taknemmelig for, at jeg er nået hertil!

Sofie Tranholm og Laura Juul Hansen er de første to spillere til at repræsentere FC Nordsjælland i landsholdstrøjen, siden lanceringen af pige/kvinde projektet.