Pointdeling i Sundby for kvinderne

Kategorier

Søndag besøgte kvindesenior Sundby på Amager i 2. runde af dette års 1. division og spillede uafgjort 2-2. Det var også sæsonens første udekamp.

Gæsterne fra Farum var i første halvleg klart bedst. De var aggressive i deres spil og pressede hjemmeholdet godt. Med en velspillende midtbaneduó i skikkelser af amerikanske Nicole Robertson og færøske Ásla Johannesen spillede FC Nordsjælland / Farum BK sig til et stort antal chancer, der midt i første halvleg blev udnyttet af Catrine Gryholt, som kunne bringe FC Nordsjælland / Farum BK på 0-1. Julie Nowak fandt netmaskerne kort før pausen og bragte gæsterne på 0-2.

I 2. halvleg kom et meget bedre spillende Sundby-mandskab på banen. Det pressede gæsterne, der efter pausen havde mistet melodien. Det lykkedes for både Camilla Andersen og Malene Huusom at få scoret og sørge for udligning til slutresultatet 2-2.

Husk at du 8. september har mulighed for at tage med på udebanetur til Næsby og følge kvindernes kamp om oprykning til kvalifikationsrækken. Turen koster 100kr og inkluderer bus tur/retur samt en overraskelse på turen. Du kan finde begivenheden her og købe billet i shoppen på fcn.dk her.

De startende 11 var:

– Nr. 2 Mathilde Sundberg

– Nr. 6 Amanda My Sandell Madsen

– Nr. 7 Ásla Johannesen

– Nr. 8 Esther Rønn

– Nr. 9 Catrine Gryholt Larsen

– Nr. 10 Nicole Loren Robertsen

– Nr. 13 Julie Nowak

– Nr. 15 Frederikke Gasberg

– Nr. 31 Natalie Haigh

– Nr. 33 Corey Burns

– Nr. 38 Mira Pastoft

Reserver:

– Nr. 5 Olivia Sandell Madsen

– Nr. 11 Caroline Møller-Jensen

– Nr. 12 Liv Finbogadottir Arge

– Nr. 20 Sabrina Jonassen

– Nr. 21 Ida Marie Kaas

– Nr. 40 Anna Louise Kaas

Kvindesenior spiller næste hjemmekamp lørdag 25. august kl.15.30 mod FC Damsø her i Right to Dream Park – husk at der er fri entré til alle kvindernes hjemmekampe i denne sæson. Du kan finde begivenheden her.