Kvindesenior tager storsejr i pokalen

Kategorier

I aftes besøgte kvindesenior Heimdal på Østerbro i DBU Pokalens første runde. Her skulle der blot gå 6 minutter før Victoria Kold-Larsen kunne bringe FCN/Farum BK på 0-1. Kort efter åbningsmålet, måtte Victoria Kold-Larsen lade sig udskifte med en skade.

I det 21. minut kunne Heimdal bringe balance i regnskabet, da Anna Meisner Jensen bragte hjemmeholdet på 1-1. Det blev dog en kort succes for hjemmeholdet, da både Julie Nowak og Ásla Johannesen ramte netmaskerne før pausen.

I 2. halvleg fortsatte målfesten, først bragte Caroline Møller-Jensen FCN/Farum BK på 4-1 og kort efter var det Catrine Gryholts tur til at lave mål. 57 minutter spillet – 5-1 til FCN/Farum BK. Hverken Ásla Johannesen eller Julie Nowak var færdige med deres målfest. Julie Nowak havde et enkelt mål mere i støvlerne, mens Ásla scorede to mere, og derved scorer hun sæsonens første hattrick. 1-8 blev resultatet af en onsdag aften på Østerbro.

Anden runde i kvindernes pokalturnering spilles onsdag 19. september.

 

De startende 11 var:

– Nr. 5 Olivia Sandell Madsen

– Nr. 6 Amanda My Sandell Madsen

– Nr. 8 Esther Rønn

– Nr. 9 Catrine Gryholt Larsen

– Nr. 11 Caroline Møller-Jensen

– Nr. 13 Julie Nowak

– Nr. 14 Victoria Kold-Larsen

– Nr. 15 Frederikke Gasberg

– Nr. 20 Sabrina Jonassen

– Nr. 33 Corey Burns

– Nr. 40 Anna Louise Kaas

Reserver:

– Nr. 2 Mathilde Sundberg

– Nr. 7 Ásla Johannesen

– Nr. 12 Liv Finbogadottir Arge

– Nr. 38 Mira Pastoft

Kvindesenior spiller næste hjemmekamp lørdag 25. august kl.15.30 mod FC Damsø her i Right to Dream Park – husk at der er fri entré til alle kvindernes hjemmekampe i denne sæson. Du kan finde begivenheden her.