Kasseløbet: Hjulmand besøger Julemærkehjemmet Kildemose

Kategorier

Deltag i Kasseløbet og hjælp os med at hjælpe andre.

Sidste år gav vi over 132.000 kroner direkte videre til en organisation, der tager sig af børn med behov for støtte i Nordsjælland. I år vil vi samle endnu mere sammen og støtte tre forskellige steder, der arbejder med det samme formål – og gør en kæmpe forskel.

Den anden er Julemærkehjemmet Kildemose i Ølsted – dem kan du møde her sammen med Cheftræner Kasper Hjulmand.
Husk at tilmelde jer Kasseløbet og deltag i en sjov dag med hele familien og hele FC Nordsjællands spillertrup og vær med til at gøre en kæmpe forskel.

TILMELD JER TIL KASSELØBET HER.

Information:
Dato: torsdag d. 6 september
Tidspunkt: der løbes fra 17:15 til 18:15
Ruten: 1 km lang rute i området omkring Right to Dream Park – løb så mange runder du kan på 1 time.
Pris:  100 kr. pr. deltager

Indsamlingen går ubeskåret til de 3 organisationer.

Sådan støtter du:
Som løber kan du støtte det gode formål ved at løbe så mange runder, du kan, på vores 1 km rute på 1 time.

Det koster 100 kr at tilmelde sig, og i år gør vi det lidt anderledes, så hver enkelt løber finder personlige sponsorer, som vil dedikere et beløb pr. runde til den enkelte løber. Det håber vi vil motivere alle løbere til at give den en skalle og løbe lige så langt, som vi oplevede sidste år.

Køb dit startnummer i FCN shoppen HER. Efter tilmelding vil du få mere information om, hvordan du opretter din personlige indsamling.

Mobile Pay
Hvis man ikke har mulighed for at gøre sig gældende som løber, er der selvfølgelig også mulighed for at støtte på anden vis.  Mobile Pay er en mulighed, og der kan gives donationer til det gode formål også modtages via Mobile pay på: 73674.

Tilmelding: Sker via:  https://fcn.dk/shop/. Efter tilmelding fremsendes flere detaljer om hvordan dine sponsorer rent praktisk støtter dig.

Information om de tre institutioner:

Børnehuset SIV er en institution for alvorligt syge børn og deres familier. Husets børn har forskellige sygdomme som f.eks. kræfttyper og hjertefejl, der kræver et isoleret børneliv væk fra menneskemængder og almindelige daginstitutioner pga. svækket immunforsvar. Børnehuset SIV ligger i Farum og finansieres udelukkende via donationer, som finansierer alle aktiviteter i huset. Husets drift (husleje, løn m.m.) finansieres af det enkelte barns hjemkommune. Donationerne gør, at Børnehuset SIV har penge til oplevelser i huset eller på udflugter. Fx at  tage på bondegårdsbesøg, i teatret osv. det er relativt dyrt, fordi der ikke må være andre børn til stede, når børnene kommer.

Julemærkehjemmet Kildemose ligger i Halsnæs kommune og er et opholdssted for børn i alderen 7-14 år. Børn, der har trivselsproblemer og som igennem et 10 ugers forløb skal genfinde glæden og lysten ved livet. Kildemose finansieres via salg af julemærker samt private donationer og mindre beløb fra det offentlige.

Børne- og unge afdelingen  Nordsjællands hospital modtager hver dag børn og unge fra regionen i alle aldre, med mange forskellige sygdomme, til både akutte og planlagte indlæggelser. Børne og unge på afdelingen, og deres forældre, har brug for glæde og adspredelse i hverdagen for at hjælpe med at holde de hårde dage ud. Her gør hospitalsklovnene en stor forskel, og derfor er din støtte her øremærket til dem. Hospitalsklovene er finansieret udelukkende via donationer.