Følg kvindernes kamp live på Facebook

Kategorier

I morgen lørdag kl. 15.30 tager kvindesenior hjemme imod FC Damsø i 1. division. Hvis du ikke har mulighed for at se kampen her i Right to Dream Park, kan du som noget nyt følge kampen live på FC Nordsjællands Facebookside.

Der vil være masser af underholdning til dagens kamp. Blandt andet vil den nye Arbejdernes Landsbank Fanzone være åben fra kl.14.00, hvor der er præmier på højkant også kan du møde Timba der deler autografer.

Cheftræner Thøger Østberg om forventningerne til lørdagens kamp:

– Damsø havde et svært forår, og det var først i deres sidste kamp, at de undgik nedrykning. Derfor ligger favoritværdigheden i lørdagens kamp nok hos os. Efter 4 point i de 2 første kampe vil 3 point i lørdagens kamp, sende FC Nordsjælland/Farum BK helt op i toppen af tabellen.
– Men FC Damsø har i sommerpausen fået et par forstærkninger, så det bliver nok kamp, hvor det gode spil fra de første to kampe igen skal findes frem, siger Thøger Østberg.

Vidste du, at du har mulighed for at følge kvinderne på udebane, når de 8. september skal en tur til Næsby? Der kører bus til- og fra Næsby og ombord i bussen er der endda en lille overraskelse – alt dette for kun 100kr. Du tilmelder dig turen i shoppen på fcn.dk eller via linket her.

Kvindernes næste hjemmekamp er mandag 10. september 19.45 hvor Farum BK/FCN tager imod BSF – entréen er som altid fri til kvindernes kampe.