FCN brugte 24 spillere i Europa League

Kategorier

Andreas Olsen viste igen sin målfarlighed med sit første mål for Danmarks U/21 landshold.

Boesenfoto.dk

Næsten hele FCN-truppen fik smagt den internationale atmosfære i de seks kampe, hvoraf FCN vandt de fire inden eventyret sluttede for en uge siden i Beograd.

Efter fem års fravær fra var FCN som bronzevinder i sidste sæson tilbage på den europæiske scene, hvor en hel stribe spillere fik værdifuld international erfaring. I fem uger fik de lært at veksle mellem Superligaen og Europa League med to kampe om ugen og altså kun tre eller fire dage til at stå klar til en ny udfordring.

Det betød også, at der var brug for rigtig mange forskellige spillere til det tætte kampprogram. Hele 24 spillere i FCN-truppen fik smagt på europæisk fodbold med spilleminutter, mens andre sugede til sig fra bænken.

Kun målmand Nicolai Larsen spillede fuld tid i samtlige seks kampe mod nordirske  Cliftonville FC (to sejre 1-0 og 2-1), svenske AIK (to sejre 1-0 og 1-0) og FK Partizan fra Beograd i Serbien (to nederlag 1-2 og 2-3). Altså samlet set fire sejre og to nederlag og en plusmålscore på 8-6.

Udover Nicolai Larsen spillede også Mikkel Rygaard, Nicklas Strunck, Andreas Olsen,  og Mikkel Damsgaard med i alle seks kampe, hvor unge Damsgaard endda kun mangler de sidste par minutter i den ene kamp for at have fuld spilletid.

Fem spillere var med i fem kampe: Karlo Bartolec, Victor Nelsson (som kun missede den sidste på grund af karantæne), Mads Mini Pedersen, Andreas Skovgaard og 17-årige Jacob Steen Christensen. To spillere nåede fire kampe: Magnus Kofod Andersen og Mathias Rasmussen.

Af de otte FCN-mål i Europa scorede Andreas Olsen halvdelen, mens de øvrige fire træffere blev sat ind af Magnus Kofod Andersen, Godsway Donyoh, Mathias Rasmussen og Jonathan Amon.

Inden dette års Europa League havde FCN spillet 24 kampe i de europæiske klubturneringer fra 2003 til 2013 med efteråret 2012 som højdepunkt med deltagelse i Champions League gruppespillet mod storklubberne Chelsea, Juventus og Shaktar Donetsk. Året efter var modstanderne IF Elfsborg og Zenit St. Petersburg, før det sluttede og tog fem år at vende tilbage.

Nu er totalen altså oppe på 30 europæiske kampe for FC Nordsjælland, der har sejret i de 10, mens tre kampe er endt uafgjort