AIK og BIF ude venter

Kategorier

Foto: Rie Neuchs

Det er et hæsblæsende program som FC Nordsjælland-spillerne er ude i lige for tiden, men efter søndagens 3-0 sejr hvor truppen igen viste en flot bredde og leverede smukke mål, er humøret højt og truppen går ind i en ny uge med spændende kampe.

Første opgør hedder AIK Fotboll på torsdag i Europa League kvalifikationens 2.runde, den kamp spilles på Tele2Arena kl.19.00. Kampen sendes på TV3 Sport. FCN-truppen sætter allerede onsdag morgen kursen mod Stockholm, hvor der trænes kl.18.00 på arenaen i Stockholm.

Ønsker man at se kampen i Stockholm, skal man købe billetterne i FCN Shoppen, og kan man ikke nå det kan man sende en mail på mbn@fcn.dk.

Se kampen mod AIK i Fan Baren
Tager man ikke turen til Stockholm for at støtte holdet har Wild Tigers arrangeret at kampen kan ses i Fan Baren. Det kan du læse mere om HER.

Så venter BIF på udebane
Når opgøret er spillet mod AIK sætter truppen kursen mod lufthavnen og direkte med fly hjem til Danmark for der venter allerede træning fredag hjemme i Farum kl.12.00, hvor forberedelserne starter til den sjove udekamp mod Brøndby på søndag med kickoff kl.18.00.

Du kan købe billet til det opgør lige HER og du kan også køre med Wild Tigers derud og tilbage igen. Læs om det HER.