Pølsevalget – Den nye stadion-pølse skal vælges

Kategorier

Når FC Nordsjælland på søndag får besøg af AC Horsens skal tilskuerne stemme på hvilken grillpølse, der skal være den nye stadion-pølse.

Fansene har udtrykt et ønske om, at der skulle ske en fornyelse af grillpølsen i Right to Dream Park, og nu bliver det altså muligt at være medbestemmende i forhold til hvilken stadion-pølse, der skal være i fremtiden.

To kandidater stiller op
Når pølsevalget løber at stablen, vil der være to kandidater, som stiller op til at blive den kommende stadion-pølse.

’Bæstet’ og ’Gnisten’ er de to pølser, som stiller op til valget, og der vil være mulighed for at prøve-smage pølserne udenfor stadion og derefter afgive sin stemme for, hvordan grillpølsen i fremtiden skal se ud i Farum.

‘Bæstet’ er en markedsgriller og vil blive Superligaens største grillpølse på 200g, mens ‘Gnisten’ er en chilipølse på 120g.

Bæstet – ’Make sausages great again’

  • Den konservative
  • Alle pengene værd
  • Går ind for lavere skat
  • Største grillpølse i Superligaen

Gnisten – ’En chili for alle’

  • Elsker organisk mad
  • Progressiv
  • Temperamentsfuld
  • Potentiale for skandaler