Frisure, finesser og frisparksmål

Kategorier

Emiliano Marcondes: En ung spiller i en rivende udvikling gennem syv år hos FCN.

Emiliano Marcondes giver altid en masse retur til alle FC Nordsjællands fans, og der bliver ekstra gang i den ved sæsonens sidste to hjemmekampe.

Marcondes, Marcondes, Marcondes…

Sådan har sangen lydt utallige gange fra fansene på stemningstribunen i Right to Dream Park. Enten når Emiliano Marcondes har hamret bolden i kassen direkte på frispark eller ”bare” er sluppet fri med en smart finte og har scoret et af sine nu 32 mål i Superligaen.

Og fansene kan altid være sikre på et brøl af samme kaliber fra Emiliano Marcondes, der i en alder af kun 22 år har en helt speciel status hos FCN-tilhængerne. Han giver altid en masse retur med attitude, vildskab samt iøjnefaldende og skiftende frisurer.

Det vilde look kombineres med charme og fodboldfinesser. Effektiviteten har også været helt i top. Især i dette efterår, hvor Emiliano Marcondes er tæt på topscorerværdigheden i Superligaen med 12 sæsontræffere.

Til nytår fortsætter Emiliano Marcondes karrieren i engelsk fodbold hos Brentford. Han har således kun tre kampe tilbage med tigeren på brystet, og han har chancen for at kunne sige farvel til publikum i Right to Dream Park som all time topscorer i Superligaen for FCN. Emiliano har netop tangeret Martin Bernburgs klubrekord med 32 mål i Superligaen og kan altså med næste træffer tage rekorden solo. Læs mere om det HER

Emiliano Marcondes går stenhårdt efter rekorden allerede på søndag hjemme mod Horsens kl. 12.00. Gå ikke glip af chancen for at være der, hvis rekorden bliver slået mod Horsens. Det bliver en kamp med toptænding i Right to Dream Park.

Køb billet HER

Facts om Emiliano Marcondes:

Fulde navn:
Emiliano Marcondes Camargo Hansen
Født 9. marts 1995 i Hvidovre med dansk far og brasiliansk mor.

Klubber i karrieren:
Hvidovre IF: Indtil 2010
Farum BK/FC Nordsjælland: 2010-2017
Brentford i England: 2018

Fast i Superligatruppen siden 1. juli 2014
118 kampe og 33 mål for FCN
109 kampe og 32 mål for FCN i Superligaen. (Heraf kun 2 på straffe)
14 gule kort og 0 røde kort i Superligaen.

Debut for FCN:
25.09.2012 DBU Pokalen Svebølle-FCN 1-3 efter forl. spil. (ind i 55. min.)

Superligadebut for FCN:
07.04.2013 Horsens-FCN 0-2 (med i startopstillingen)

Første mål for FCN:
11.05.2014 Viborg-FCN 1-3 Emiliano til 0-1 på hovedstød efter 14 sekunder.
Superligaens næsthurtigste mål nogensinde.

Flest mål scoret mod:
5 mål mod AGF
4 mod Brøndby
3 mod FCM, Viborg, Horsens, Silkeborg og SønderjyskE
2 mod FCK og Lyngby
1 mod AaB, Esbjerg, Randers og Hobro

Sæson for sæson i Superligaen:
2012/13: 3 kampe 0 mål
2013/14: 11 kampe 1 mål
2014/15: 24 kampe 5 mål
2015/16: 30 kampe 2 mål
2016/17: 25 kampe 12 mål
2017/18: 16 kampe 12 mål

U-landskampe for Danmark
U/21: 15 kampe 2 mål
U/20: 4 kampe 0 mål
U/19: 11 kampe 6 mål
U/18: 5 kampe 1 mål
U/17: 8 kampe 1 mål
I alt: 43 kampe 10 mål