FCN delte med Helsingør i første træningskamp

Kategorier

Foto: Boesenfoto.dk

 

FC Nordsjælland og Helsingør spillede fredag eftermiddag 1-1 første træningskamp for begge mandskaber forud for den nye Superliga-sæson, som Helsingør på flotteste vis har kvalificeret sig til.

Det var på forhånd en kamp med fokus på at få nogle km i benene, for FCN var det andet træningspas på dagen. Formiddagen havde nemlig budt på styrketræning i halvanden time inden pre-match meal og så afgang til Helsingør for at spille de 3×20 minutter som var aftalt på forhånd.

Det var Helsingør som bragte sig foran i 2.halvleg på mål af Mikkel Basse, mens FCN udlignede i den 3.halvleg. Det blev på et flot hovedstødsmål af Viktor Tranberg.

Kampen blev spillet i regnvejr, og bød på mange udskiftninger, da alle spillere skulle i aktion.

Næste træningskamp for FCN er onsdag den 28.juni mod Nykøbing FC.

Se resten af opstartsprogrammet HER.