FCN partnere donerer computere til akademiet

Kategorier

Akademi-spillerne med computerne foran stadion.

Arbejdernes Landsbank og IT-leverandør X-link har i samarbejde valgt at donere 19 computere til akademiet i Ghana for at støtte op om undervisningen og faciliteterne.

Både X-link og Arbejdernes Landsbank besøgte tidligere på året akademiet i Ghana, da FCN havde arrangeret et partner besøg. Se video fra den tur nedenfor.

Ulrik Knudsen, som er CEO hos X-link, så med egne øjne hvorledes at uddannelsen også vægtes højt på akademiet i Ghana.

– Da jeg så undervisningsfaciliteterne hos Right To Dream akademiet i Ghana, kunne jeg straks se at en opdatering af IT udstyret, kunne gøre en stor forskel. Derfor var det glædeligt, at vi i samarbejde med Arbejdernes Landsbank kunne lave en fælles løsning der er med til at hjælpe eleverne, fortæller Ulrik Knudsen.

Hos Arbejdernes Landsbank’s Kommunikations- og marketingdirektør Peter Froulund kan man spore sammen entusiasme fra besøget i Ghana.

– Right to Dream er et projekt med et fantastisk formål, som det er en stor glæde at kunne støtte op om. Vi havde en god oplevelse af besøget og hvorledes det kan have indflydelse på det arbejde som laves i FCN, siger Peter Froulund.

Computerne følger med RtD-drengene som efter godt to måneder i Europa igen vender hjem til Ghana.