Otto Addo vender hjem til Tyskland

Kategorier

Foto: fcn.dk

Assistenttræner Otto Addo stopper med udgangen af denne sæson, og vender hjem til familien i Hamborg efter halvandet år i FCN.

Sportschef for Superliga-holdet Carsten V. Jensen forstår godt Otto Addo’s beslutning om at ville tættere på familien i Tyskland.

– Otto har bidraget enormt positiv til holdet og klubben og vi har været glade for at have ham, som en del af staben. Vi forstår dog til fulde at Otto ønsker at komme hjem til sin familie i Hamborg, hvor hans kone og tre børn bor, fortæller CV.

Otto Addo blev tilknyttet Superliga-holdet, som assistenttræner tilbage i januar 2016, og har siden været en fast del af trænerstaben.

– Det har været en stor oplevelse og jeg rejser fra FCN med masser af erfaring. Jeg har lært meget af nogle virkelig dygtige kollegaer. De trænere, som er omkring klubben er fagligt enormt dygtige og er en medvirkende årsag til at klubben kan blive ved med at udklække dygtige spillere.

– Jeg vender nu tilbage til Tyskland for at kunne være tættere og mere sammen med min familie. Jeg vil gerne takke alle i FCN for at have været så hjælpsomme og alle har taget godt imod mig fra den første dag.

En loyal og tro medarbejder
Kasper Hjulmand og Otto Addo mødte hinanden for første gang tilbage i december 2015, og der var hurtigt en indbyrdes forståelse og passion fodbold beretter cheftræneren.

– Vi har nydt utrolig stor gavn at hans tyske mentalitet her i klubben, og det har været interessant for mig at arbejde med en tysker i Danmark. Otto har i den grad levet vores måde at spille på. Han har udviklet sig rigtig meget og har været en stærk sparringspartner.

– Han har været en loyal og tro medarbejder i denne transitions periode, som vores klub har været i det sidste halvandet år, hvor vi har arbejdet med at integrere forskellige kulturer med afsæt i vores spillestil.

– Jeg er ærgerlig over at miste en dygtig kollega, men har fuld forståelse for ønsket om at komme tættere på sine skønne familie. Otto har brugt megen tid på at rejse frem og tilbage. Vi ønsker ham alt det bedste i fremtiden, slutter Kasper Hjulmand.

FCN siger farvel til Otto Addo på mandag når der afholdes FCN Award show.