Se reportage fra FCN/RtD’s 5-1 sejr over Brøndby

Kategorier

Right to Dreams U/16 & U/17-hold er startet på deres årlige ‘Tour’, hvor de tager rundt i Europa og spiller turneringer og lærer den europæiske kultur bedre at kende. Drengenes første stop i år er Farum, hvor der er blevet trænet og spillet kampe med deres jævnaldrene danske drenge. Men det handler ikke kun om at træne og spille sammen, drengene har også overnattet hos hinanden, haft character sessions sammen og udfordret hinanden på mange forskellige områder.

I sidste uge spillede et kombineret U/16-hold af danske og ghanesiske drenge mod Brøndbys U/16-hold, som blev slået med 5-1. I videoen ovenfor kan der ses en lille reportage fra den kamp, hvor Emmanuel Bam, Lucas Bøje-Larsen og Bajram Fetai fortæller om hvad de kan lære af hinandens forskellige tilgang til spillet og livet.

Right to Dream-drengene har været i Farum i 3 uger før de sætter kursen mod Manchester, hvor de skal bo i et par uger inden det går løs med turneringer rundt om i Europa. I disse turneringer vil de danske og de afrikanske drenge spille sammen.