Værd at vide før kampen i Brøndby

Kategorier

Foto: Getty Images

FC Nordsjælland spiller i dag kl. 18.00 i Brøndby. Her er lidt statistiske vinkler på kampen:

Vidste du at…

…FCN og Brøndby har mødt hinanden 43 gange i Superligaen, og samlet set har FCN kun 6 sejre, 11 kampe er endt uafgjort og 26 gange har Brøndby vundet. 19 af kampene er spillet i Brøndby, og her har FCN kun vundet 2 gange, mens 3 kampe er endt uafgjort og 14 med sejr til Brøndby.

…de to hold mødtes senest i Right to Dream Park i 13. spillerunde af denne sæson, og her endte kampen 1-1. Godsway Donyoh bragte FCN foran kort efter pausen, men det lykkedes Brøndby at udligne mod slutningen af kampen.

…Andreas Maxsø mod Brøndby vil spille sin kamp nr. 100 for FC Nordsjælland. Maxsø fik sin debut 25. september 2012 i en pokalkamp mod Svebølle, og han spillede sin første Superligakamp ude mod FCK den 9. december 2012.

…kampens dommer, 39-årige Michael Tykgaard, er i gang med sin 7. sæson som Alka Superliga dommer. Han har kun dømt én af FC Nordsjællands kampe i denne sæson, nemlig hjemmekampen mod SønderjyskE i 9. spillerunde.

…FC Nordsjællands topscorer Marcus Ingvartsen skal afsone en spilledags karantæne mod Brøndby efter sin advarsel i søndags mod FCK.

…FCN-forsvarer Pascal Gregor måtte udgå i 1. halvleg mod FCK med en meniskskade i knæet, som han i ugens løb er blevet opereret for. Der venter nu en længere pause og genoptræning for Pascal Gregor.