Tag med til Herning og støt holdet på søndag

Kategorier

FC Nordsjællands fans og spillere skal stå sammen om at skabe en fantastisk fest i Mesterskabsspillet.

Foto: Rie Neuchs

Fanklubben Wild Tigers har arrangeret bustur til udekampen mod FCM, hvor FC Nordsjælland jagter sin chance for at komme med i mesterskabsspillet.

Samtlige syv kampe i 26. og sidste runde af Alka Superligaens grundspil spilles samtidigt, søndag kl. 17.00. Og for FC Nordsjælland bliver det en fantastisk afgørende kamp i Herning, hvor chancen for en plads i mesterskabsspillet skal forfølges med en sejr.

FCN har sat en stærk slutspurt ind med uafgjort mod FCK, udesejr over Brøndby og så i fredags den totale udspilning af Silkeborg i Right to Dream Park. Det har åbnet en dør på klem til Top 6, og tigrene fortjener stor opbakning fra medrejsende fans til den svære opgave.

Wild Tigers har arrangeret bustur til kampen, så du kan komme med, uanset om du er medlem af fanklubben eller ej. Turen er også lavet i samarbejde med FC Midtjyllands fangruppe Black Wolves, som vil være med til at skabe ekstra stemning med besøget af Wild Tigers.

Gå ind på Wild Tigers hjemmesiden og læs om busturen HER