Skovgaard udtaget til U/20 landsholdet

Kategorier

Boesenfoto.dk

Dermed har FCN seks spillere på Danmarks U/21 og U/20 landshold, og Mathias Rasmussen er også netop blevet udtaget til Norges U/21 landshold.

Efter sidste runde i Alka Superligaens grundspil på søndag er spilleterminen for den kommende uge og sidste weekend i marts afsat til diverse landsholdsaktiviteter, og FC Nordsjælland har mange spillere afsted i national tjeneste.

Andreas Skovgaard er netop blevet efterudtaget til Danmarks U/20 landshold, hvor han så kan gøre Mads “Mini” Pedersen og Mathias Jensen selskab. Dermed har FCN tre spillere på både U/20 og U/21 landsholdet, hvor det er Andreas Maxsø, Emiliano Marcondes og Marcus Ingvartsen, der repræsenterer FCN.

Fra Superligatruppen skal også Mathias Rasmussen afsted i national tjeneste for Norge. Mathias Rasmussen er igen udtaget til Norges U/21 landshold, der skal spille venskabskampe mod Portugal og Rusland.

Stanislav Lobotka har fået genvalg til Slovakiets A-landsholdstrup, der skal spille EM-kvalifikationskamp mod Malta 26. marts.