Viceanfører Andreas Maxsø glæder sig lidt ekstra til aftenens kamp mod Lyngby Boldklub, som sparkes igang kl.20.15. Forsvarsspilleren spillede samtlige minutter i de to indbyrdes opgør mellem FCN og Lyngby tidligere på sæsonen, og han ser frem til kæmpe for revanche.
– Jeg tror, at Lyngby vil stille sig længere frem på banen denne gang i modsætning til sidste kamp. I det opgør fik de scoret tidligt, og kunne stille sig tilbage og forsvare. Nu er det hele lidt mere frit, og de vil helt sikkert komme længere frem.
– Lyngby har ikke rigtig noget at tabe, og jeg forventer en meget intens kamp med en masse god fight og tacklinger. Det var der også sidste gang. Det hører til i lokalopgørerne mod Lyngby, og det er de kampe man glæder sig ekstra og det bliver super fedt.
Fanbaren åbner med Happy Hour
Allerede fra kl.18.15-19.15 er der Happy Hour i fanbaren, så der er god mulighed for at starte sin optakt til kampen tidligt.