Mange FCN-fans sætter kurs mod Herning

Kategorier

Boesenfoto.dk

Wild Tigers har mange tilmeldinger til busturen som support af FCN-spillerne i den vigtige udekamp mod FC Midtjylland på søndag kl. 17.00.

Straks efter den fantastiske hjemmesejr på 5-1 over Silkeborg gik fanklubben Wild Tigers i gang med at arrangere bustur til grundspillets sidste kamp i Herning, hvor FCN med en sejr og resultater, der flasker sig i andre kampe, kan sikre den sidste billet til medaljeslutspillet.

Det har været stor interesse for at komme med på busturen, så FCN-spillerne kan regne med at få masser af support på lægterne, når der fløjtes op til gyseren kl. 17.00 på søndag i MCH Arena. Der er lige nu meget tæt på udsolgt til busturen med Wild Tigers. Læs om den HER.

FCN har sat en stærk slutspurt ind med syv point i de tre seneste tre kampe mod FCK, Brøndby og Silkeborg, og inden grundspillets sidste runde, hvor alle kampe spilles samtidigt, er situationen den, at FCN kan sikre den så vigtige 6. plads på følgende måder:

FCN vinder over FCM, og hverken AaB eller Randers vinder i udekampene mod henholdsvis Viborg og SønderjyskE.

FCN spiller uafgjort mod FCM og både AaB og Randers taber.