FCN har fem spillere på U/21 og U/20 landsholdene

Kategorier

Mathias Jensen lægger her an til skud og kan nu se frem til en tur med U/20 landsholdet.

Boesenfoto.dk

Andreas Maxsø, Emiliano Marcondes og Marcus Ingvartsen er alle med på U/21 landsholdet, mens Mads “Mini” Pedersen og Mathias Jensen har fået valg til U/20 landsholdet.

På dagens pressemøde hos DBU havde U/21 landstræner Niels Frederiksen godt med FCN-navne på menu’en, da han offentliggjorde trupperne til landskampene for både U/21 og U/20 her i slutningen af marts måned.

U/21 landsholdet forbereder sig til sommerens EM-slutrunde med en udekamp mod Spanien torsdag 23. marts og en hjemmekamp i Randers mod England mandag 27. marts. Her er Andreas Maxsø, Emiliano Marcondes og Marcus Ingvartsen med i truppen.

U/20 landsholdet tager til Marbella i Spanien, hvor der spilles landskamp mod Tjekkiet fredag 24. marts og mod Rumænien mandag 27. marts. Her har FCN både Mads “Mini” Pedersen og Mathias Jensen med i truppen.