FCN og Faxe Kondi forlænger med fem år

Kategorier

FCN og Faxe Kondi forsætter det gode samarbejde.

Royal Unibrew med Faxe Kondi brandet i spidsen har i mange år været én af FC Nordsjællands store og trofaste Partnere som fast leverandør til Right to Dream Park og Hotel FC Nordsjælland.

Sammen har FCN og Faxe Kondi brandet fejret store triumfer med Danmarksmesterskabet i 2012 som det foreløbige højdepunkt, og nu er parterne blevet enige om en ny kontrakt gældende for de næste fem år.

FC Nordsjællands administrerende direktør Ole Palmå siger:

– Det er resultatet af et stærkt og gensidigt værdifuldt samarbejde, som betyder at FC Nordsjælland og Faxe Kondi nu er blevet enige om at forlænge Parternskabet med yderligere 5 år og hvor der vil blive arbejdet endnu mere med fælles brand aktivering, fortæller Ole Palmå.

Hos Royal Unibrew er der også glæde over forlængelsen, som giver bryggeriet langt mere end bare end eksponeringsflade. Således glæder Commercial Director Kasper Ryttersgaard Jacobsen sig over de mange muligheder, som aftalen med FCN giver.

– Vi har med glæde fulgt og været en del af FC Nordsjællands rejse gennem de sidste mange år, og vi er meget stolte over at være en del af FC Nordsjællands projekt. FCN står for noget nyskabende og spændende indenfor talentudvikling og netop udvikling af egne talenter er helt i tråd med vores egen måde at drive forretning på.

– Endvidere er vores aftale med FC Nordsjælland ikke kun et spørgsmål om sponsorfee og Faxe Kondi på stadion – Det er snarere et partnerskab, hvor vi i fællesskab arbejder på at skabe flere oplevelser for fans på Right to Dream Park i både deres fanzone, men også før, under og efter kampene.

Den forlængede aftale er ikke kun gældende for stadion, men også gæsterne på Hotel FC Nordsjælland har mulighed for at nyde de mange spændende mærker, som Royal Unibrew byder på.

– Vi vil i fællesskab medvirke til at sikre mange gode og bedre øl-oplevelser for gæsterne på Hotel FC Nordsjælland, hvor vi med vores nye spændende Craft Beer mærker som Schiøtz, Lottrup og Kissmeyer sætter fokus på mad og øl, og hvorledes at mad og øl kan forenes på bedste vis via både diversitet i sortimentet samt ølsmagninger for hotellets gæster til glæde for forhåbentlig alle parter, slutter Commecial Director Kasper Ryttersgaard Jacobsen.