Ny fanbar med happy hour

Kategorier

Ny fanbar skal være med til at trække flere tilskuere på stadion.

Foto: Rie Neuchs

FC Nordsjælland er gået i tæt dialog med klubbens fans, og et af ønskerne har været at skabe en fanbar som emmer mere af en sportsbar, og hvor priserne er lavere end tidligere.

Det betyder, at den nuværende fanbar BITE vil blive omdannet til en sportsbar på kampdage, som emmer af nostalgi og fodbold således at man kan svælge i gamle og nyere minder fra klubbens historie. Der vil blive hængt gamle trøjer, halstørklæder, vimpler og andet fan-gear op, som skal være med til at skabe fodbold-stemning.

Man of the Match kommer i fanbaren
I fremtiden vil man også kunne møde kampens Man of the Match i fanbaren efter kampen, hvor det vil være muligt at få et billede eller autograf. Spilleren vil svare på et par spørgsmål omkring kampen, og vil generelt være med til at skabe en god stemning i fanbaren.

Happy Hour to timer før kickoff
Den nye fanbar vil også byde på Happy Hour på kampdagen, som vil starte to timer før kickoff. Det betyder, at prisen på en fadøl ryger helt ned på kun 13,75 kroner, hvis man gør brug af FCN’s coinsystem. Man kan købe coins i baren.