Ingvartsen nomineret til Årets Mandlige Talent

Kategorier

Marcus Ingvartsen i jubel efter endnu en scoring.

Foto: Getty Images

Når der den 20. marts afholdes Dansk Fodbold Award, skal der også uddeles forskellige priser, og nu er de nominerede til årets mandlige talent offentliggjort af DBU.

Marcus Ingvartsen er blandt de nominerede, men der venter hård konkurrencen om den endelig pris. De andre nominerede er Kasper Dolberg fra Ajax, Pione Sisto fra Celta Vigo og Jeppe Højbjerg fra Esbjerg fB.

FCN-angriberen har haft et forrygende 2016, hvor han scorede hele 12 mål i Alka Superligaen, men også for U/21-landsholdet er han topscorer med 7 mål i 4 kvalifikationskampe.