Familie-afsnit til FCK-fans

Kategorier

.

Foto: Boesenfoto.dk

FC Nordsjælland har vanen tro et familie-afsnit klar til FC Københavns fans, som ønsker at se søndagens opgør i Farum med kickoff kl.16.00. Det har været en tradition i FCN igennem mange år, at tilbyde familie-afsnit til kampe mod Brøndby og FCK, da efterspørgslen blandt familier har været stor blandt de to udeholds fans.

Samtidig er transporttiden ikke lang til Farum, og det giver gode forudsætninger for familier til at følge deres hold på udebane. Familie-afsnittet giver yderligere en god sikkerhed for de yngste, som ikke ønsker at sidde blandt udeholdets mest inkarnerede fans.

Familie-afsnittet bliver som altid den sidste del af C-tribunen i C1 & C2, som vender ned mod B-tribunen (udeholdets tribunen). Det er muligt at se stadion-oversigten her: Billetinfoplakat FCN FCK februar.

Fastelavn for de yngste og happy hour i fanbaren for de ældste
For FC Nordsjællands fans vil der være mulighed for at tilmelde de yngste fans til at slå katten af tønden inde på stadion. Det starter to timer før kickoff. Læs mere og tilmeld dig HER.

For de ældste forsætter fanbaren med happy hour mellem 14.00-15.00, hvor der vil være mulighed for at opleve lidt nostalgi med gamle trøjer, halstørklæder, vimpler og god fansnak.

Priserne for billetter til kampen er følgende:

Ved køb ONLINE:
Voksen: Kr. 125,- til kr. 150,-
Børn/Unge: (8-17 år): Kr. 50,- til kr. 75,-
Børn under 8 år kommer gratis ind

Priser for køb af billetter i billethusene VED STADION:
Voksne: Kr. 145,- til kr. 170,-
Børn/Unge (8-17år): Kr. 70,- til kr. 95,-
Børn under 8 år kommer gratis ind

KØB DIN BILLET ONLINE HER