Træningslejren går til La Manga

Kategorier

FCN sætter igen kursen mod La Manga for at afholde træningslejren.

Foto: fcn.dk

FC Nordsjællands Superliga-hold er gået på ferie, og er tilbage igen den 5.januar for at tage fat på træningen forud for den første Superliga-kamp som venter hjemme mod Lyngby d.17-20 februar.

Den 29.januar sætter holdet kursen mod Spanien og La Manga, hvor den står på træningslejr indtil den 9.februar. FCN-holdet vender altså tilbage til vante omgivelser efter at have været i Tyrkiet de seneste to år. La Manga har været stedet hvor klubben har været på træningslejr 10 gange før. Træningskampene i Spanien er ikke 100% fastlagte, men når de falder på plads vil de selvfølgelig blive meldt ud.

Før holdet sætter kursen mod Spanien venter der tre træningskampe. Der skal spilles mod Hansa Rostock, B93 og Helsingør. Og efter træningslejren skal formen pudses helt af med træningskamp mod svenske Elfsborg hjemme i Farum.

Følgende kampe og datoer:

  • Hansa Rostock – FC Nordsjælland, lørdag 14.januar kl.13.00.
  • FC Nordsjælland – B93, tirsdag 17.januar kl.17.00.
  • FC Nordsjælland – Helsingør, fredag 20.januar kl.14.00.
  • FC Nordsjælland- Elfsborg, søndag 12.februar kl.15.00.

Hjemmekampene vil blive spillet i Right to Dream Park, og der vil som altid være gratis adgang via indgang A1. Hvad angår ude kampen mod Hansa Rostock vil der blive lagt mere information op når vi nærmer os kampen. Det vil være muligt at tage turen til nordtyskland og se kampen.