Værd at vide før dagens pokalkamp i Næstved

Kategorier

Her er lidt statistiske vinkler på FC Nordsjællands kamp i 3. runde af DBU Pokalen i dag kl. 19.00 på Euro Outlets Stadion i Næstved.

…det netop var Næstved, der slog FCN ud af DBU Pokalen sidste år med en 1-0 sejr på et mål scoret i 78. minut af Stefan Nygaard, selv om Næstved på det tidspunkt havde fået to mand udvist.

…nederlaget i Næstved i sidste sæson var i FC Nordsjællands første pokalkamp, men i år er tigrene et trin videre med sejr på 4-1 over Tårnby FF. De fire mål mod Tårnby blev scoret af Adnan Mohammad 2 mål, Godsway Donyoh og Divine Naah.

…de 16 vindere af 3. runde i DBU Pokalen går til 1/8 finalerne, som først spilles til foråret med spilletermin fra 7. til 9. marts.

… tre Superligaklubber allerede er slået ud af DBU Pokalen. Det er Esbjerg. OB og Lyngby, der har tabt til henholdsvis B 93, Vendsyssel og Kjellerup.

…FC Nordsjælland har stolte pokaltraditioner fra 2009 til 2012, hvor FCN leverede en uovertruffen serie på 17 pokalkampe i træk uden nederlag. FCN vandt finalerne i både 2010 og 2011 med sejre over FC Midtjylland på henholdsvis 2-0 og 3-2. I sæsonen efter fortsatte FCN med at vinde helt frem til kvartfinalen, hvor serien sluttede i 18. kamp med en knebent udenederlag til FCK i kvartfinalen.

…det bliver den erfarne Superligadommer, Mads-Kristoffer Kristoffersen, der skal dømme dagens pokalkamp mellem Næstved og FC Nordsjælland.

…aftenens kamp bliver ikke sendt på TV, og det er ikke tilladt for FCN TV at streame kampen. Så det vil kun være muligt at følge kampen på stadion eller blive liveopdateret på FC Nordsjællands Twitter profil. Den kan du finde HER.

…billetterpriserne til kampen er 80 kroner for voksne, 40 kroner for pensionister og børn under 16 år er gratis.