Hjulmand: Der sker altid noget i vores kampe

Kategorier

Der er scoret 12 mål i de seneste to kampe i Right to Dream Park, og det kan blive målrigt igen mod Horsens i morgen kl. 18.00

– Vi går altid til kampene med angrebslyst, og jeg er ikke i tvivl om, at vi nok skal skabe chancer. Men kampene har vist, at vi også skal score mange mål for at vinde. Det er i hvert fald værd at komme på stadion, for der sker altid noget i vores kampe.

Sådan lyder det fra cheftræner Kasper Hjulmand dagen før mødet med Horsens hjemme i Right to Dream Park, hvor de to seneste kampe har været højdramatiske og heldigvis begge er endt med sejre: 4-3 over Viborg og 3-2 over AGF. Og selv om Horsens er kendt for en stærk defensiv, skal der nok komme gang i scoringen igen.

– Horsens har en meget anderledes spillestil end os, men de spiller klogt og har hentet flere point. De spiller med masser af energi og fysik, så det bliver en svær modstander, hvor vi bliver udsat for et tungt pres ved alle dødbolde. Der skal vi vise, at vi kan stå imod, som vi gjorde det i den omvendte kamp i Horsens.

– Det er to vidt forskellige stilarter, der mødes. Vi skal fokusere på at holde tempo i spillet og minimere deres standardsituationer. Holder vi det rigtige flow i vores spil, skal vi nok komme til gennembrud og mål, siger Kasper Hjulmand.

Han kan glæde sig over at have særdeles målfarlige folk på sit hold. Marcus Ingvartsen er lige nu topscorer i Alka Superligaen med 11 træffere. Ernest Asante er Superligaens assistkonge med 7 måloplæg og i søndags lavede han også sit 3. sæsonmål. Godsway Donyoh lavede to flotte måloplæg mod Esbjerg og har selv scoret 5 gange, mens Emiliano Marcondes har nettet 4 gange i de seneste to hjemmekampe.

Så der nærmest målgaranti. Køb din billet HER