Få varmen mod AGF og giv den videre

Kategorier

Alle indtægter fra salget af varme drikke ved kampen FCN-AGF  går ubeskåret til Nordsjællands Hospital i Hillerød

Der kan godt blive brug for lidt at varme sig på til FC Nordsjællands næste kamp i Right to Dream Park lørdag 19. november kl. 16.00. Spillerne skal nok sørge for det på banen, så publikum kan klappe sig varmen, men der kan også blive brug for lidt varmt til ganen.

I boderne vil der blive sørget for rigeligt med varme drikke. Og til den kamp kommer de til at varme dobbelt, for alle indtægter fra salget af varme drikke vil ubeskåret blive givet videre til Nordsjællands Hospital i Hillerød, så det kan varme tilværelsen for de syge børn.

FC Nordsjælland  lægger meget vægt på social ansvarlighed. Læs HER

Som et led i det har klubben med projekt ‘Den Røde Tråd‘ skabt en stribe aktiviteter, der kan skaffe penge til alle de, der har behov for hjælp. “Giv varmen videre” er én af mulighederne for at støtte et godt formål. Så køb noget varmt at drikke ved kampen FCN-AGF og vær med til at hjælpe de syge børn på Nordsjællands Hospital.

Køb billet til kampen HER

Alka støtter op om initiativet
Sponsor for Superligaen forsikringsselvskabet Alka har valgt også at støtte op om det gode initiativ, og bidrager med 18.000,- allerede før at indsamlingen er startet. Alka har ønsket at sætte fokus på det gode CSR-arbejde, som laves i alle Alka Superliga-klubberne, og støtter derfor alle klubberne med penge til deres CSR-arbejde.