Ungdommen sejrede over Brøndby

Kategorier

Lørdag vandt U/19 med 4-1 over Brøndby, og søndag slog U/15 Brøndby 4-0. Mens U/17 vandt 2-0 i eftermiddags over BIF.

På seniorplan har FCN spillet 1-1 mod Brøndby i både Alka Superligaen søndag og Reserveholdsturneringen mandag, men allerede i lørdags mødtes de to klubber i U/19 Ligaen. Her vandt FCN overbevisende med 4-1. Dermed har FCN igen sat kurs mod toppen af U/19 Ligaen.

U/19 Liga Brøndby-FCN 1-4 (0-2)
Mål: 16. min. 0-1 Martin Frese. 41. min. 0-2 Jakob Johansson. 48. min. 0-3 Andreas Olsen. 58. min. 1-3 Aslani. 88. min. 1-4 Martin Frese.

En disciplineret indsats af FCN-mandskabet, der i næste Ligakamp har en meget svær opgave på udebane mod de forsvarende danske mestre fra FC Midtjylland lørdag 29. oktober. Se alle FCN-målene mod Brøndby i denne video.

FC Nordsjællands U/17 Ligamandskab møder Brøndby på udebane i dag kl. 15.00, og her er det Brøndby, der er tophold med fem sejre i fem kampe, mens FCN er noteret for syv point i sine fem kampe. OPDATERET, U/17 drengene vandt med 2-0. Der vil komme mere information om den kamp senere på fcn.dk.

I U/15 mødtes de to klubber også i søndags, og her vandt FCN så sikkert som 4-0 hjemme over Brøndby, og tigrene har dermed på overbevisende facon sikret sig rækkens førsteplads med otte sejre og én uafgjort i de ni kampe. Der mangler nu kun udekampen mod HIK 30. oktober.