Overraskende og populært besøg i Lynge

Kategorier

Mads "Mini" Pedersen sammen med U/10 truppen i Lynge UI.

U/10 spiller fra Lynge UI blev vinder af konkurrencen om at bruge FSN-kortet

Onsdag i sidste uge fik U/10 afdelingen i Lynge UI et både overraskende og populært besøg fra FC Nordsjælland. Det skyldtes U/10 spilleren Johan Kaufmann, der har aktiveret sit FSN-kort og brugt det til at se FC Nordsjællands Superligakampe i Right to Dream Park.

Han blev den heldige vinder af den konkurrence, Fodbold Samarbejde Nordsjælland har lavet for alle medlemmer i samarbejdsklubberne, der aktiverer og bruger FSN-kortet.

Præmien var et besøg, hvor Superligaspiller Mads “Mini” Pedersen kom til træningen for Johan Kaufmanns hold. Desuden gav FCN gav 15 Select bolde til LUI-truppens træning og kampe fremover.

Besøget i Lynge  var en overraskelse for drengene i LUI, og det var populært. Mads “Mini” Pedersen fik skrevet autografer, og der blev taget billeder med alle drengene.

lynge-2