Gratis suppe, knæklys-tifo og andre sjove ting mod Viborg

Kategorier

Du kan vinde denne taske fyldt med slik.

På fredag er der igen bold i Farum, når FC Nordsjælland får besøg af Viborg. Det bliver en kampdag spækket med giveaways og andre sjove ting.

  • Stegt Flæsk før kampen, tilmeld dig HER.
  • Gratis Halloween suppe ved indgangene (først til mølle)
  • Giveaways fra HMN Gas – 500 skoposer, 300 huer og 500 drikkedunke
  • Halloween-konkurrence for børn – vind en taske fyldt med slik. Flyers deles ud ved indgangene, som afleveres i shoppen efter kampen
  • Knæklys-tifo fra Wild Tigers på D-tribunen, starter ca 10 minutter før kickoff
  • VIND en Skybox – HMN sætter skybox på højkant. Flyers kan findes i kopholdere på stadion
  • Freestylefodbold træning inde på stadion for Tigerklub-medlemmer, mellem 18.00-19.00. Tilmelding skal ske til jos@fcn.dk senest torsdag, det er ganske gratis.
  • FCN Fun Zone, se aktiviterne længere nede

Kampinfo:
Kamp: FC Nordsjælland – Viborg FF
Dommer: Michael Johansen
Kickoff: Fredag den 28. oktober kl. 20:15
Billetter: Kan købes her
TV: Canal 9

Overblikket:

Kl.16.00: FCN Shoppen åbner
Kl.18.30: Fun Zone åbner & Fan baren åbner
Kl.19.15: Stadion Åbner
Kl.19.40: Spillerne starter opvarmning
Kl.20.10: Spillerne klar i spillertunnellen
Kl.20.15: Kickoff
Kl.21.00: 1.halvleg slutter
Kl.21.05: Pause underholdning
Kl.21.15: 2.halvleg starter
Kl.22.00: Autografzonen åbner mellem A og D-tribunen

Besøg Fanbaren efter kampen til en øl, vand eller en bid mad. FCN Shoppen er også åben.

Det sker i Fun Zonen før kampen:

FAXE KONDI Panna bane
Spil 1v1 på banen og vis alle dine tricks frem. Den der først laver 3 mål eller tunneler vinder, hver gang du vinder en kamp får du lov at blive på banen, dog maks. 3 kampe i træk.

Boccia Bane
Du kan udfordre en ven eller familie medlem på vores Boccia bane. Kan du kaste dig tættest på hvide boccia bold ud af 3 forsøg, vinder du runden. Der spilles bedst ud af 3 runder.

FAXE KONDI dåsen
Du har 3 forsøg på at ramme hullet i FAXE KONDI DÅSEN.

0 = ingen præmie
1 = ingen præmie
2 = en Faxe Kondi på dåse
3 = FCN fodbold til halv pris + dåsesodavand

DHL konkurrence
Vind en fodboldrejse til Bayern München med fly og Hotel overnatning for dig og en mere. Du skal blot være den hurtigste igennem forhindringerne samtidig med du skal score i de tre huller på DHL væggen, du har seks bolde til din rådighed.

Du vil løbende kunne se ved DHL standen hvem der er de hurtigste.