FCN-spillere med i dansk U/20 landsholdssejr

Kategorier

Danmarks U/20 landshold klar til dagens kamp mod Sverige.

Danmarks U/20 landshold med Mathias Jensen og Benjamin Lund i startopstillingen vandt i dag 1-0 i venskabskampen på udebane mod Sverige.

Danmark fik en drømmestart med mål efter kun ti sekunders spil i dagens venskabskamp i Sverige med U/20 landsholdet. Det blev imidlertid også kampens eneste scoring, selv om der var chancer til flere mål. Især danskerne havde muligheder, men der manglede lidt skarphed i front.

FCN var i startopstillingen repræsenteret ved Benjamin Lund og Mathias Jensen, og Benjamin Lund fik hele kampen på banen, mens Mathias Jensen fik 72 spilleminutter. Andreas Skovgaard kom ikke på banen mod Sverige, men han spillede hele kampen, da Danmarks i torsdags vandt ude over Finland med 3-1. I den kamp spillede Mathias Jensen også fuld tid, mens Benjamin Lund var på bænken.

I morgen aften kl. 18.00 spiller Danmarks U/21 landshold sin sidste EM-kvalifikationskamp på hjemmebanen Aalborg stadion, og den kamp vises direkte på DR3. Her er FCN repræsenteret af Andreas Maxsø, Pascal Gregor, Emiliano Marcondes og Marcus Ingvartsen, der er i overdådigt målhumør  i øjeblikket. Marcus Ingvartsen scorede alle tre mål, da Danmark i fredags vandt 3-0 i  Bulgarien. Dermed har Ingvartsen scoret 13 mål her i efteråret i Superligaen og på U/21 landsholdet.